Falske skadesbilleder: Tjek om et skadesfoto er AI-manipuleret
En bule, der aldrig var der, en revnet skærm på en telefon, der virker, eller en vandskade tegnet ind i et loft. Redigeringsværktøjer gør forsikringssvindel med billeder hurtigt og billigt. AISkan giver jeres skadebehandlere en vurdering af, om et skadesfoto har tegn på AI-generering eller AI-redigering, med de observationer, vurderingen bygger på.
Upload et skadesfoto (JPG, PNG eller WEBP) og se vurderingen med det samme.
Ved scanning accepteres vores vilkår.
Hvad AISkan ser efter i et skadesfoto
Et foto kan se overbevisende ud for øjet og alligevel bære spor af, hvordan det er blevet til. Vi samler dem i et bevisgrundlag, som en sagsbehandler kan forholde sig til.
Lokal AI-redigering i et ellers ægte foto
Inpainting og generativ udfyldning kan tilføje en buler, ridser eller en revne i et reelt billede. Vi leder efter områder, hvor tekstur, støj og skarphed ikke passer til resten af motivet.
- Ændret område vs. omgivelser
- Kanter omkring tilføjet skade
Manglende eller mærkelige kameradata
Et foto fra en telefon bærer normalt EXIF-felter om kamera, tidspunkt og software. Mangler de, eller peger de på et redigeringsprogram, er det et tegn på, at filen har været behandlet.
- EXIF og softwarespor
- Tidsstempler der ikke hænger sammen
Fysisk uforklarlig skade
AI tegner ofte revner, der løber forkert i glas, buler uden korrekt spejling i lakken eller vandpletter, der breder sig mod tyngdekraften. Det registrerer vi som visuelle tegn på syntese.
- Brudmønstre og refleksioner
- Materialer der ikke opfører sig rigtigt
Fuldt genererede billeder
Nogle krav bygger på et billede, der slet ikke er taget med et kamera. Frekvensmønstre og typiske spor fra diffusionsmodeller indgår i vurderingen af, om billedet er skabt fra bunden.
- Mønstre fra billedmodeller
- Indlejrede C2PA-oplysninger, hvis de findes
Eksempel: en revnet skærm anmeldt efter en indbrudssag
Et illustrativt scenarie. Det er ikke en rigtig sag, men viser, hvordan en rapport kan se ud.
En kunde anmelder en telefon som knust under et indbrud og vedhæfter et nærbillede af en skærm med en stor revne. Beløbet er højt nok til, at sagsbehandleren vil se nærmere på fotoet.
Billedet køres gennem AISkan. Rapporten peger på, at området omkring revnen har en anden støjstruktur end resten af skærmen, at filen ikke har kameradata, og at revnens forgreninger ikke følger glassets spændinger.
Eksempel på rapport (illustrativt)
- Fil
- telefon_skaerm_anmeldelse.jpg
- Kameradata (EXIF)
- Ingen kamera- eller tidsfelter i filen Blandet
- Støjstruktur
- Afvigende støj omkring revnen AI
- Brudmønster
- Forgreninger uden fysisk sammenhæng AI
- Samlet billede
- Fotoet ligner ellers en almindelig telefonoptagelse
Vurdering: tegn på, at revnen er tilføjet digitalt. Rapporten er et grundlag for at bede kunden om originalfilen eller et nyt foto, ikke en afgørelse i sig selv.
Sådan bruger I det i skadebehandlingen
- 01Upload skadesfotoet, så snart det kommer ind, enten i scanneren eller via API til jeres sagssystem.
- 02Læs vurderingen og de konkrete tegn, som den bygger på, fx afvigende støj eller manglende kameradata.
- 03Bed om originalfil, flere vinkler eller en besigtigelse, hvis billedet fremstår mistænkeligt.
- 04Gem rapporten i sagen som en del af bevisgrundlaget, når sagen går videre til svigafdelingen.
Spørgsmål om falske skadesbilleder
Kan AISkan afgøre, om et skadesfoto er falsk?
AISkan giver en vurdering af, om fotoet har tegn på at være AI-genereret eller AI-redigeret, sammen med de observationer, der ligger bag. Det er et bevisgrundlag til jeres sagsbehandling, ikke et endeligt bevis. Afvisning af et krav bør altid bygge på en samlet vurdering.
Kan I opdage, at en enkelt buler eller revne er tilføjet i et ægte foto?
Ja, det er netop en af de typer redigering, vi leder efter. Når et lokalt område er tilføjet eller ændret med AI, afviger det ofte i støj, tekstur og lys fra resten af billedet. Jo mere subtil redigeringen er, og jo mere billedet er komprimeret, desto mere usikker bliver vurderingen.
Hvad betyder det, hvis et foto ikke har EXIF-data?
Det er ikke i sig selv et bevis på snyd. Mange apps og beskedtjenester fjerner metadata, når billeder sendes. Men manglende kameradata er et tegn, der indgår i helhedsvurderingen, især hvis kunden hævder at have taget billedet direkte med sin telefon.
Opdager AISkan billeder, der er hentet fra nettet og genbrugt?
Nej. AISkan vurderer, om et billede er AI-genereret eller AI-redigeret. En omvendt billedsøgning efter genbrugte fotos er en anden type kontrol, som I kan køre ved siden af.
Kan vi bruge scanningen sammen med vores eget sagssystem?
Ja, der findes en API, så fotos kan scannes automatisk, når de modtages. Kontakt os, hvis I vil høre om integration i jeres taksator- eller sagsbehandlingsflow.
Hvad sker der med de billeder, vi uploader?
Filer sendes og opbevares krypteret, og der findes en standard databehandleraftale, som I kan gennemgå. Læs mere på siden om sikkerhed eller kontakt os med jeres krav.
Relaterede sider
AISkan til forsikring
Se, hvordan skadebehandlere og svigafdelinger bruger AI-detektion i hele skadeprocessen.
Falske billeder af transportskade
Tjek om billeder af transportskader og godsskader er AI-genereret eller AI-redigeret, før et reklamationskrav behandles. Vurdering med visuelle spor og kameradata.
Manipuleret fotodokumentation i byggeri
Tjek om dokumentationsfotos fra byggepladsen er AI-genereret eller AI-redigeret: mangelfotos, fremdriftsbilleder og afleveringsfotos. Vurdering med visuelle spor og kameradata.
Book en demo og se skadesfotos blive vurderet
Vi gennemgår AISkan på eksempler fra jeres egen branche og taler om, hvordan vurderingen kan passe ind i jeres skadebehandling.